Det ville være en underdrivelse uden lige at påstå, at computeren er blevet en stor del af vores hverdag. Vi bruger den til at se tv til morgenmaden, mens vi sidder på arbejde og når vi kommer hjem efter en lang dag.

Den er i sandhed blevet vores højre hånd – derfor bør vi også passe på den. For på det store internet ligger der desværre trusler mod computeren i form af malware, som ikke blot har konsekvenser for selve maskinen, men også for de personlige oplysninger, som din computer måtte have adgang til.

Hvis du ønsker optimal sikkerhed, både for dig og din computer, bør du derfor sikre din computer mod malware. Det giver vi dig her nogle tips til, hvordan du kan gøre.

PC hjælp: sådan kan du forhindre at få malware på din computer

1: Antivirusprogrammer

Det første skridt mod øget computersikkerhed er, og det er næppe en overraskelse, et antivirusprogram. Der findes et væld af forskellige antivirusprogrammer, og selvom de sjældent er gratis, er det bestemt det værd at have et godt antivirusprogram installeret.

2: Stærke adgangskoder

Lette adgangskoder er nemme at hacke. Med stærke og forskellige adgangskoder bliver det sværere for udefrakommende malware at trænge ind på din computer.

3: Jævnlige opdateringer

Softwareopdateringer indeholder mange ting – én af disse er sikkerhedsopdateringer. Sørg derfor altid for at holde det vigtigste software på din computer opdateret, så du er sikker på, at du ikke går glip af en vigtig sikkerhedsinstallation.

4: Firewall

Både PC’er og Macs kommer præinstalleret med en firewall, så sørg for at have den aktiveret – det er et ekstra lag af beskyttelse.

5: E-mail forsigtighed

Vær generelt forsigtig når det kommer til e-mails – både hvem der har adgang til din e-mailadresse, og hvilke vedhæftninger du åbner. Åbn aldrig vedhæftninger fra en mistænkelig e-mail.